lørdag den 15. september 2012

Alt for længe siden

Alt for længe siden jeg har prøvet dette bloggeri, mon der stadig er nogen, der læser med?

Siden december er min skønne mus blevet 16 måneder, går i dagpleje, jeg er startet på mit skønne arbejde igen, nyder stadig livet sammen med kæresten, som jeg by the way skal giftes med til foråret.

sommerferie på Fur
Den lange pause skyldes nok, at hverdagen kom snigende ind på mig. Kæreste boede i Holland fra januar til marts, kun hjemme hver anden weekenden, og som næsten alene-mor var tiden der bare ikke. Siden dengang kom jobstart efter barsel og ja, så var jeg nok løbet tør for ord....

Satser på at vende stærkt tilbage på bloggen sammen med efteråret!

onsdag den 7. december 2011

morgen i december



Hver morgen i december skal Johanne åbne en pakke fra pakkekalenderen. Selvom hun kun lige er blevet 7 måneder, har hun altså en pakkekalender. Pakkernes indhold varierer fra dag til dag, men oftest er det noget, hun alligevel skulle have haft. Eksempelvis lidt tøj eller lignende. Her på syvende dagen har hun helt styr på, hvad det drejer sig om. Lige så snart hun ser indpakningspapiret, vil hun over til pakken.
Nogle dage har indholdet været meget spændende end indpakningen, men generelt skal alt stadig bare i munden:-)
I dag fik hun et sæt maracas, i går en malebog, tidligere har hun fået en cardigan, en lille bog af stof, et træpuslespil, en bamse osv. Små gaver, men både hun og jeg synes, det er vældigt hyggeligt at starte vores morgener i december sådan.






Jeg glæder mig rigtigt meget til juleaften, er så spændt på at se hvad hun siger til alle pakkerne, til dansen om juletræet, julesangene osv. Hvor meget gavepapir må små babypiger egentligt spise......

tirsdag den 6. december 2011

de fineste gaver

Jeg har fået de fineste gaver med posten fra min skønne veninde Mette. Elsker bare dejlige gaver!
I weekenden får vi gæster fra Danmark, denne gang gode venner med en pige på Johannes alder. Det bliver så skønt at se dem alle tre igen, og jeg tror, især Johanne vil nyde det. Det er så sjældent, at hun ser andre babyer, så den ene gang vi havde en baby på besøg hernede, blev han betragtet længe og grundigt. Han var slet ikke nær så imponeret af hende.....

Og lige om snart tager vi hjem, fordi så er det snart jul. Og ja, jeg glæder mig SÅ meget!

fredag den 2. december 2011

løbet tør

Jeg er vist løbet tør for ord for tiden, derfor er der lidt stille på bloggen.

Jeg glæder mig dog over:
at det er blevet december
at vi snart kommer hjem til Danmark
at jeg har den aller sødeste kæreste,der findes
at jeg har gode venner
at jeg er mor til den skønneste lille pige
at jeg har fået kontakt til en gammel veninde
at jeg har fået købt alle julegaver
at min lille pige er ved at være rigtig god til at spise
at jeg fik dejlige gaver og smukke hvide roser af min kæreste på min fødselsdag
at min lille pige blev 7 måneder i lørdags
og at der i lørdags skete noget helt FANTASTISK!

mandag den 28. november 2011

vinderen af min give away

Tusind tak til alle der ville være med i min lille give away fra Holland! Jeg er helt overvældet over den store deltagelse, og jeg glæder mig til at komme rundt hos alle jer, der skrev en kommentarer, blev nye faste læsere, linkede osv.

Vinderen blev Mette med bloggen Kirkesjov.  Mette, send mig en mail med din adresse på dorthecharlie@gmail.com, så sender jeg din gevinst fra Holland!

mandag den 21. november 2011

psst.... om en uge trækker jeg en vinder af min give away

Om en uge bliver jeg gammel.... som i 34..... gisp!


Men for at glemme det lidt, er det også den dag, jeg trækker en vinder af min give away. Hvis du har lyst til at være med, kan du tilmelde dig her.

søndag den 20. november 2011

loppefund

Midt i et hollandsk loppemarked stod pludselig denne smukke gamle babyvægt. Den vejer sindssygt meget, men med hjem i barnevognen måtte den. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi kommer til at bruge den, men det er bare så lige meget. Jeg er helt vild med tanken om, hvor mange små lækre babyer, der er blevet vejet på den gennem årene.

Og prisen, nå ja 3 euro. Uden at prutte!