torsdag den 27. oktober 2011

For seks måneder siden

Tænk sig at det i går allerede var seks måneder siden, min lille babygirl kom til verden. Jeg kan slet ikke forstå det. På de seks måneder er jeg gået fra at være gravid med en stor mave til at blive mor. Vi er gået fra at være kærester til at være en rigtig lille familie. Det betyder bare så meget for mig, at jeg kan sige, at det her er min familie. Når man som jeg er en del af en skilsmissefamilie med sammenbragte børn, papforældre, og en mor jeg ikke har kontakt med, så er det bare så fedt endelig at kunne føle sig som en del af noget. Føle lidt at jeg er med til at være essensen af noget, i hvert fald for Johanne. Jeg håber bare sådan, at jeg kan give hende alt det, jeg ofte har følt manglede.
For fanden hvor er det bare stort at blive mor! Det er jo det her, livet handler om!

onsdag den 26. oktober 2011

award

I sidste måned fik jeg en award fra diy-se-her-hvordan.blogspot.com. Jeg kendte ikke bloggen før, men jeg blev nysgerrig og efter at have læst nogle indlæg derinde, meldte jeg mig staks som fast læser. Jeg takker mange gange for awarden!

1. Reglerne for modtagelse er:
Takke og linke tilbage til den person, der tildelte mig awarden.

2. Give den videre til 8 andre bloggere, som jeg har opdaget for nyligt (jeg har valgt 9)
http://ablekinder.blog
http://mereend.blogspot.com/
http://brilleting.blogspot.com/
http://stykvis.blogspot.com/
http://3saltilhoejre.blogspot.com/
http://livetivilladallbo.blogspot.com/
http://annaweinreich.blogspot.com/
http://lebenvaerk.blogspot.com/
http://aablekinder.blogspot.com/

3. Kontakte de 8 bloggere og fortælle dem om deres pris.

4. Fortælle 8 ting om mig selv:
- Jeg elsker vanillesukker. Elsker som i ELSKER. Som barn tømte jeg altid bøtterne med vanille, når jeg var alene hjemme. Og det skal selvfølgelig være Tørsleffs vanille,
- Jeg har et mærkeligt forhold til plasticlommer og min lamineringsmaskine. Jeg vil gerne have alle mine skolepapirer i plasticlommer, så de ikke bliver krøllede, og jeg vil gerne laminere alt muligt - hjemmelavede spil til ungerne i skolen osv.
- Jeg drømmer om flere børn.
- Jeg læser flest bøger på engelsk - er især vild med skotske krimier af Ian Rankin.
- Laver dagligt to - do lister, men overvejer stærkt at begynde på done-lister i stedet for.
- Jeg mødte min kæreste på internettet. Noget jeg længe har syntes var dødpinligt....
- Jeg er ret vild med citronfromage.
- Tænker generelt alt for meget over tingene.

tirsdag den 25. oktober 2011

gave til min søster

beklager det lidt mørke billede
Jeg har lavet en lille gave til min søster, som jeg vil sende hjem til hende. Jeg ved ikke helt, om hun kan lide den, men hun kan i hvert fald lide grøn. Neon tvivler jeg mere på, men måske savner hun mig så meget, at hun alligevel hænger den op:-).
I weekenden havde vi besøg fra DK af kærestens søster, mand og børn. Det var rigtigt hyggeligt at se dem alle sammen, tror især Johanne var glad for nye ansigter at kigge på. 
De medbragte rugbrød, lidt bestillinger hjemmefra og nye hjemmestrikkede futter fra Oldemor, ikke dårligt.

søndag den 23. oktober 2011

snuppet på fast gerning

Totalt billedspam af min babygirl.
dyb koncentration
så er den der næsten
afsløret....
glad baby
prøver lige igen:-)

fredag den 21. oktober 2011

gaveleg

Jeg har modtaget en gave fra Elsebeth, som var en af deltagerne i min blogleg. Elsebeth havde sendt lidt lækkert the, lidt stof, klistermærker, knapper, blomster og et hæfte med opskrifter på hudpleje. Dejligt at modtage en pakke fra en, man slet ikke kender:-). Kig forbi Elsebeths blog!

tjek lige denne skønne give away

Frk.regnbue har gang i en så dejlig give away, som jeg helt vildt gerne vil vinde. Det vil passe mig helt perfekt med en bog med dejlige projekter til december måned. Ud over bogen er der også en pose med hemmelige ting i. Skynd dig at melde dig til, hvis du også gerne vil vinde den. Christinas blog er super fin, og hele denne uge har hun børnenes uge på bloggen, hvor hun har beskrevet så mange gode idéer og projekter til børnene. Kig forbi!

torsdag den 20. oktober 2011

opstart på grød

Så er vi startet på grød herhjemme! Indtil videre er det blot smagsprøver, men vi forsøger at komme lidt i gang med 2-3 små måltider om dagen. Nogle gange går det super godt, andre gange er Johanne knap på begejstret. Vi startede med risgrød, forsøgte derefter med boghvede- og hirsegrød - dog uden den store succes. For et par dage siden prøvede jeg at lave majsgrød til hende, og det var et HIT. Endelig kom der lidt mere ind i munden, end der endte på hagesmækken, mine bukser, gulvet og Johannes hænder. Jeg ammer stadig lige så meget som før, men jeg går ud fra, at når hun er kommet godt i gang med grøden, bliver det vel mindre.
Johanne bliver seks måneder i næste uge, kan ikke rigtigt forstå, hvor tiden bliver af. Nogle dage synes jeg lige, at jeg gik rundt med en dejlig rund mave, og samtidig synes jeg, at hun har været her altid. Kan i hvert fald slet ikke forestille mig en verden uden hende!




Den sidste uges tid er også gået med at pleje den lille pige. Hun er blevet forkølet, og hendes næse stoppet. Jeg drypper med lidt modermælk, men alligevel er hun rigtig snottet, og det driller hende især om natten. I nat drømte hun også en hel del, så jeg vågnede flere gange til en pludrende og grinende baby.