søndag den 9. januar 2011

sikke heldig


Sikke heldig jeg har været i denne uge! I dag vandt jeg den fineste orange broche hos Kattekluns. Det er en super fed blog, som jeg først lige har opdaget, men helt sikkert en jeg skal følge. Katrine laver vildt flotte ting, som hun sælger til meget lave priser. Jeg overvejer allerede, om ikke brochen skal have nogle "venner":-). Billedet er lånt fra hendes butik på Amio.
Vi var også heldige med hensyn til barnevogn. Vi har i et stykke tid snakket om, hvilken vogn det skulle være, læst på nettet, tjekket tests og været i Babysam for at se, om den kunne være i bilen. Det eneste, vi var lidt trætte af, var prisen.... Vi kiggede også efter en brugt, men synes prisen var ret høj i forhold til at barnevognene ofte var 5-6 år gamle.
Mellem jul og nytår så jeg en annonce fra Kære børn i Brønderslev, som havde én barnevogn på tilbud her i januar. Det var et kø-tilbud, hvor der altså kun ville være én i butikken. Til næsten halv pris!
Og ja, den fik vi:-).
Har aldrig før stået i kø udenfor en butik til udsalg, men en gang skal vel være den første....



3 kommentarer:

  1. Hey en fin broche! Og tillykke med vognen.

    SvarSlet
  2. Tak tak Mette, er super glad for begge dele! Og fik så lige linket til din give away også:-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med den fine broche. Og tak for link til min give away. Det er jeg glad for :)

    SvarSlet