Tak for alle hilsnerne i mit sidste indlæg! Jeg nyder dagene med Johanne, men tiden flyver godt nok hurtigt afsted, og jeg når slet ikke at komme rundt i blogland disse dage. Det gør dog ikke så meget, fordi selvom jeg er vild med blogland og elsker at følge med rundt omkring, ved jeg, at jeg nok skal nå det en dag igen. Lige nu handler alt bare om Johanne, og det er hende, der bestemmer, hvad jeg når i løbet af en dag. Og det nyder jeg faktisk. Dette indlæg har været flere dage undervejs, og det er gået fra at hedde "16 dage med baby" til de nu tre uger:-).
Da Johanne var 8 dage gammel, blev vi indlagt på børneafdelingen i Aalborg til behandling for gulsot. Vi var indlagt et døgn, hvor Johanne lå i en lyskasse langt det meste af tiden. Hun måtte kun være oppe en halv time ad gangen, hvor hun skulle skiftes og ammes, for så hurtigt at komme tilbage i kassen igen.
Først gik det rigtigt godt, hun faldt hurtigt til ro dernede i varmen, selvom hun havde såkaldte solbriller på. Men i løbet af dagen og aftenen blev hun mere og mere urolig, og jeg synes, det var meget hårdt ikke bare at kunne tage hende op og trøste hende. Jeg græd, hun græd, og kæresten prøvede at trøste os begge to. Sygeplejersken forsøgte at give hende en sut, som hun aldrig havde prøvet at have før, men heller ikke det hjalp. Jeg var ked af, at hun skulle trøstes med en sut, fordi jeg ikke måtte trøste hende, som jeg plejede, og især fordi det var så tydeligt, at hun bare trængte til fysisk kontakt. Heldigvis fandt sygeplejersken en løsning for os begge to. Johanne kom op på mit bryst, jeg fik også solbriller på, og så blev lysmaskinen sat hen over os begge to. I tre timer lå Johanne helt stille, og jeg nød det mindst lige så meget. Det var vist tiltrængt!
Efter et døgn i lyskassen, fik Johanne taget en ny blodprøve, som viste meget stor forbedring, og vi fik derfor lov til at tage hjem igen. Selvom det var hårdt at skulle indlægges med en så ny baby, var det bare så dejligt, at det hjalp så hurtigt, og hele oplevelsen var rigtig god for os som ny familie. Vi blev behandlet rigtigt godt af personalet, og selvom det officielt kun er mor og barn, der bliver indlagt, sørgede de for os alle tre. Men hvor var det dejligt at komme hjem igen!
