mandag den 9. august 2010

første skoledag


Sikke en dejlig første skoledag! Masser af spændte børn, der sad helt stille på deres plads, og som bare gerne ville i gang med at lave noget. Sikke en arbejdsiver.... Selvom det var 2. klasse, var der en del forældre med, sikkert mest for lige at se den nye klasselærer. Det gik dog rigtigt fint, selvom det nok tager lidt tid, før jeg helt får gennemskuet hvem, der hører til hvem.


Det er længe siden, jeg sidst underviste i dansk i anden klasse, men jeg glæder mig så meget til rigtigt at komme i gang. Ví har købt noget spændende materiale, som er helt nyt for mig, men som jeg glæder mig meget til at bruge. Jeg glæder mig også helt vildt til at lære alle mine 22 nye børn at kende, synes bare at de var så søde i dag! Glæder mig allerede til i morgen, når jeg skal have dem igen. Med fare for at jeg bliver alt for lalleglad, må jeg hellere stoppe nu og huske på følelsen af, at jeg har verdens bedste job!

Billederne er fra søndag aften, hvor jeg sad og forberedte første skoledag. Sikke et fantastisk syn fra min arbejdsplads.

4 kommentarer:

  1. Jeg har også haft en dejlig første skoledag, med sommerfugle i maven og søde børn.

    SvarSlet
  2. Ja, det er virkelig verdens bedste job, det skal man huske på - også på de hårde dage.
    Må man spørge, hvad I lavede her første skoledag? Jeg starter på onsdag med min 2. klasse og kunne godt bruge lidt inspiration ;)

    SvarSlet
  3. Ja, Dorthe. Vi har ofte verdens bedste job. Mine børn kommer onsdag. Det er sidste gang jeg skal tage i mod dem efter en sommerferie. Til næste år er det nye lærerer og jeg skal sige godag til nye elever. Fortsat god arbejdslyst.
    Dorte

    SvarSlet
  4. Hej Eva, Malene og Dorte. Dejligt at kunne glædes over vores job, håber I alle havde en dejlig første skoledag.
    Malene; jeg uddelte nye bøger, sang to sange, lod eleverne skrive og lave en tegning om deres sommerferie, vi læste 10 minutter og lavede en Cooperative Learning inspireret øvelse, hvor børnene skulle gå rundt og finde en i klassen, der havde oplevet en bestemt ting.

    SvarSlet