mandag den 23. august 2010

hverdagen

Så kom hverdagen snigende....

Jeg synes stadig, at jeg har det mest fantastiske job sammen med de dejligste børn, men hvor bliver jeg også bare træt. Opstarten i et nyt skoleår er altid fyldt med mange møder, masser af planlægning, skrivning af årsplaner og så videre. Det er en del af jobbet, som jeg rigtigt godt kan lide, men jeg synes, det er hårdt, fordi den almindelige hverdag også skal planlægges. Er glad for weekender, men den, vi lige har haft, er bare fløjet afsted - heligvis med gode aftaler. Søndag var jeg på Formland messe i Herning, hvor jeg så lækre ting og sager, som straks blev skrevet på ønskelisten. Nogle af tingene kommer først i butikkerne i løbet af efteråret, men når man som jeg har fødselsdag i november, passer det perfekt. Jeg var blandt andet helt vild med USB-nøglerne fra KÄHLER. Jeg kan desværre ikke finde dem på nettet endnu, men glæd jer til at se dem!

Desværre er det ikke udsigten i aften, det eneste, jeg kan se og høre udenfor, er vand og blæst. Heldigvis er det også hyggeligt med stearinlys og en god krimi. Er man nørdet, hvis man endnu en gang læser Ian Rankins Inspector Rebus serie?

2 kommentarer:

  1. Pyh, den med skolestarten kan jeg skrive under på. Jeg er TRÆT. Men heldigvis kan jeg også godt lide det, og det bliver jo snart hverdag....., ikke?

    SvarSlet
  2. Hej Eva. Jeg synes bare, at jeg er alt for træt. Glæder mig bare til september er overstået, alle ugerne er bare proppet med møder mm.
    KH Dorthe

    SvarSlet