tirsdag den 18. januar 2011

midt i januar

Pludselig midt i januar rammer det mig hårdt. Min krop vokser og vokser, sparkene i maven bliver større og stærkere, folk omkring mig føler en lige så stor trang til at fortælle mig, at jeg er KÆMPE stor.
Og er jeg nu sikker på, at der kun er en.
Og er det i januar, at jeg har termin.
Og hvor få kilo de selv tog på under deres egen graviditet.
Og det hele hænger mig lidt ad af halsen, og jeg har allermest lyst til at råbe røv efter dem alle sammen. Men det gør man (læs: jeg) jo ikke. Jeg smiler tilbage og forsøger at komme med en sjov bemærkning, mens jeg samtidig forsøger at komme væk fra personerne.'

Og det er ikke fordi, jeg ikke selv kan se og ikke selv ved, at jeg allerede har taget 10 kilo på her i uge 24. Og jeg ved også godt, at svigerinden kun tog 7 kilo på i hele sin graviditet. Men jeg bliver stadig ked af alle de bemærkninger, og selvom jeg har bestemt, at jeg ikke vil tænke på dem, dukker de op. Tit.

Og når alt det er sagt, så er jeg ovenud lykkelig over at være gravid. Over at det lykkedes alligevel. Over at der vokser en lille pige inde i min mave. Over at hun giver tegn fra sig flere gange om dagen. Over at jeg føler mig så tæt forbundet med hende allerede. Over at min kæreste skal være far. Og jeg mor. Bare over det hele.

Men hvor kunne det være fedt, hvis alle de bemærkninger ikke rørte mig det mindste.....

10 kommentarer:

  1. Det er ikke dig der bliver stor! Det er din lille pige der bliver stor - husk det!
    Jeg har været samme sted som dig. Og ja, man bliver træt af at få at vide hvor STOR maven dog er blevet. Jeg vænnede mig til at sige "ja, han vokser godt" - for så flyttede jeg focus fra mig, til det der er i vente! Let og elefant over diverse udbrud, der møder den gravide på sin vej!

    Fantastisk oplevelse at få livets største gave :)

    SvarSlet
  2. Du er så fin som du er!!!

    SvarSlet
  3. Nu skal du bare høre, hvor lidt JEG tog på...., NOT.

    Du skal bare glæde dig over, at alt indeni vokser som det skal. Hvor er det spændende,- der er ikke længe til nu!

    SvarSlet
  4. Tak Miv, jeg snupper den straks og glæder mig til at bruge den!
    Og tak Mette, bare vent til du ser mig næste gang.....
    Eva, jeg glæder mig helt vildt!

    SvarSlet
  5. Hej Dorthe,
    Tak for den søde kommentar ovre hos mig;o)

    Jeg har siden starten af december fået afvide af div.kunder (arbejder i butik) hvor stor jeg var og om jeg skulle have en julebaby..lidt træls når der var over 3 måneder igen. Jeg brugte samme svar som Miv:o)

    Tillykke med den kommende prinsesse og held og lykke fremover,
    Kh Ulla

    SvarSlet
  6. Du er så smuk gravid og ikke et kilo for tung :)... Husk og holde fast i lykken. Knus Sanne

    SvarSlet
  7. Hej Ulla. Tak for din kommentar, rart at høre at der er andre end mig, der skal høre på det. Glæder mig til at følge din blog fremover!
    Sanne, hyggeligt at se dig her! Jeg skal straks over og lure på din blog! Tak for snakken i dag!

    SvarSlet
  8. Hej Dorthe. Jeg har sendt dig en lille blogleg, du bestemmer selv om du vil være med. Læs mere på min blog : )
    Glæder mig til at se dig. Husk hvor stor jeg var - og med en svigermormor der konstant sagde: Hvor er du dog svær - det er da utroligt så svær du er.

    SvarSlet
  9. Arh mand... Bare SÅ irri når folk syns de skal kommentere maven! Har du også været ude for vildt fremmede damer der klappede dig på maven, sådan helt uprovokere? Var jeg. Er mega grænseoverskridende! Som om en gravid mave blive allemands-eje og så må man kommentere og røre uhæmmet. Mærkeligt!
    Nå men! Jeg tog altså lige omkring 20 kg på, og Pjevsen vejede præcis 4,170 da hun kom ud. Men jeg havde vildt meget fostervand. Faktisk så meget at et sæt trillinger kunne have brugt mig som badekar. Men så var jeg jo bare sikker på at hun havde ligget godt og blødt ikk. ;)

    Glem alle de dumme kommentarer, også selv om de rammer.

    SvarSlet
  10. Tak for alle kommentarerne! Rart at høre, at andre har oplevet nogenlunde det samme:-)

    SvarSlet