onsdag den 9. november 2011

stille

Der er lidt stille på bloggen disse dage. Mest af alt fordi jeg har en lille pige, som kun sover omkring 30 - 45 minutter pr. lur.... Hendes humør er egentligt fint, men det er altså bare alt for lidt at sove, når man kun er lidt mere end 6 måneder gammel. De korte lure gør også, at jeg kun lige når at få spist lidt, kigget lidt i blogland, får børstet tænder, ryddet en smule op osv. Der er ikke så meget energi til alt muligt andet, men det går også nok. Jeg nyder bare at have en dejlig unge, som snart kan sidde selv og som ikke er specielt glad for kartoffelmos. I dag forsøger jeg mig med ren gulerodsmos. Kan godt mærke at jeg savner min mødregruppe, det er rart lige at høre, om det også er sådan andre steder end her.

Tak til alle deltagere i min give away, dejligt at I vil være med!
Og velkommen til nye læsere, jeg vil rundt og kigge hos jer, lige så snart tiden er til det!

2 kommentarer:

  1. Hej Dorthe!
    Jeg ved jo slet ikke om dit problem kan være i retning af det jeg har haft med min søn, men han sov også kun korte lure, indtil jeg fandt ud af, at jeg gik for hurtigt hen til ham hvis jeg hørte ham. Han vågnede gerne efter ca 20 min, men hvis jeg lige lod ham ligge, faldt han i søvn igen. Måske du kan bruge det.....

    Kh Christina.

    SvarSlet
  2. Hej Christina

    Tak for dit råd! Det vil jeg prøve, hvis hun ikke græder, når jeg kommer ind til hende:-)

    KH Dorthe

    SvarSlet