I dag døjer jeg lidt med at vågne. Måske fordi søvnen ikke faldt mig så let i nat. Jeg har fået fri fra mit arbejde i dag, da jeg har en tid på sygehuset. En tid jeg ser frem til, men som jeg samtidig er både spændt og nervøs for. For hvad mon de siger? Vi var afsted sidste gang i november til samme sted, og den gang slog svaret mig lidt ud. Slet ikke hvad jeg havde forventet, selvom jeg selvfølgelig inderst inde godt vidste, at det var en reel mulighed.
Jeg skriver nok i koder, og selvom det er utroligt privat, er det samtidig noget, som fylder rigtigt meget ved mig. Jeg ville ønske, at jeg havde samme mod som andre bloggere, der meget åbent fortæller blandt andet om deres inderste tanker og sygdom, det er jo blandt andet det, der får mig tilbage dagligt for at læse, og det der får mig til at føle, at lidt kender jeg dem da. Men det mod har jeg ikke endnu. Måske en dag.
Indtil videre vil jeg krydse alt, hvad jeg kan krydse og ellers gøre mig klar.
Jeg håber det gik godt i går og at der nu er mere ro i maven. Med hensyn til at blogge om meget personlige ting så tror jeg det er godt at være forsigtig og tage hensyn til dine egne følelser. Når du først har skrevet det bliver det læst af rigtigt mange mennesker som du ikke kender og selv hvis du siden sletter indlægget kan det godt føles grænseoverskridende. Derfor er det vigtigt at lytte til sig selv og kun fortælle det du har det godt med at andre kan læse. Den grænse er meget personlig, nogen kan fortælle alt muligt, andre næsten ingenting, men det er dig der skal leve med det du skriver og derfor er det også kun dig selv der ved hvor meget du skal fortælle.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Dorthe
SvarSletDet er da vist også både mig og Marina der har svært ved at vågne i dag, vi har da vist begge troet, at dette indlæg var fra i går...
Håber alt går vel i dag (og ikke i går som jeg skrev tidligere i dag!).
Tanker fra Rikke
Jeg håber, dit besøg på sygehuset har været bedre denne gang.
SvarSletDet gode ved bloglivet er, at det er helt ok selv at sætte grænsen. Vi læser med,- og du læsser det af, du har lyst til. Sådan er det.
Hej Marina, Rikke og Eva. Tak for jeres kommentarer, jeg blev rigtigt glad da jeg kom hjem igen fra vores tur på sygehuset. Heldigvis var beskeden noget mere positiv denne gang, men der er stadig et stykke vej, før vi er i mål.
SvarSletKH Dorthe
Hej Dorthe
SvarSletDet var godt at høre, at det var en positiv besked:)
Du skal da bare i gang med at male karlekammerskabet lilla og gult så;) De to farver er bare så fine sammen! Skabet står på Fridas værelse. I stuen har vi et gammelt karlekammerskab, det har vi malet sort udvendig og grønt indvendig, det fungerer også ret godt:)
Kh Rikke