tirsdag den 11. oktober 2011

nydelse og livsglæde - og 5 måneders vaccination

Den sidste uge har jeg været hjemme i DK - ren nydelse. Jeg fik set en masse mennesker, venner og familie, og jeg fik tanket godt op på snakkekontoen. Det var tiltrængt! Vi fik også lavet aftaler om besøg hernede i Holland, det er så dejligt, at vi har familie og venner, som vil komme herned!

Da vi rejste fra Holland var der 25 grader og høj sol, ligesom vores første weekend hjemme. Men da vi kom herned igen, var det tydeligvis blevet efterår, så nu skal der tændes stearinlys.

Vi tog hjem, da Johanne skulle have sin 5 måneders vaccination og undersøgelse, men valgte at blive en uge for at holde lidt ferie. Dagene efter vaccinationen var hun også lidt sløj, så det var rart ikke at skulle køre langt. Det har taget næsten en uge for Johanne at komme sig over vaccinationen denne gang. Godt nok havde hun kun feber i 1½ døgn, men hendes humør og rytme blev slået lidt ud. Vi havde et par nætter, hvor hun ville spise hver 1½ time. Hun spiste i højst 4 minutter, hvor efter hun begyndte at græde. Hun ville ikke spise mere, var bare urolig og ked af det. Når vi fik hende til at sove igen, vågnede hun 1½ efter, og så startede det igen. Det var nogle hårde nætter, og jeg forsøgt at få fat på min sundhedsplejerske om fredagen for at få lidt råd og vejledning. Jeg fik desværre kun fat på hendes telefonsvarer, men heldigvis gik det bedre om natten mellem fredag og lørdag. Johanne blev ikke længere ked af det, i stedet ville hun bare spise hver time.... Vi havde gæster fredag aften, og da jeg havde puttet og ammet Johanne fra otte til ni, sad jeg nedenunder og hyggede mig med god mad og dejlig snak. Hver time, nærmest på klokkeslæt, vågende Johanne, og jeg listede mig ovenpå. Da gæsterne først gik hjem kl et, blev det til en del ture....
Heldigvis går det bedre om natten nu, hun spiser ikke nær så tit, så jeg får lidt mere søvn nu. Jeg har været ude i, om der var noget galt med min mælkeproduktion, da jeg oven i hendes vaccination blev slået hjem med en omgang forkølelse og ondt i halsen. Uanset hvad forklaringen er, er jeg bare glad for, at vi er ovre det, og at hun først skal vaccineres igen, når hun er 12 måneder.
De officielle mål ved lægen: Johanne blev vejet til 7950 g og målt til 68 cm. Hun startede med en vægt på 2910 g og målte 49 cm. Jeg synes selv, at det er ret godt klaret på 5 måneder:-).

3 kommentarer:

  1. Hej Dorthe. Dejligt med ferie hjemme i DK:) Men træls at Johanne har været så hårdt ramt af vaccinationen. Er hun begyndt at få grød? Hvis ikke er det måske et tegn på, at hun begynder at få behov for mere end mælken:)Det var ihvertfald sådan Frida fortalte mig, at nu var det altså tid til noget mere!
    Kh

    SvarSlet
  2. Hej Rikke. Johanne er ikke startet på grød endnu, men jeg har handlet alle ingredienserne hjemme i DK, så nu er vi helt klar! Jeg har også tænkt på, om vi skulle starte på grøden lidt før de seks måneder, hvis amningen fortsatte som i sidste uge. Men heldigvis er det tilbage til det normale niveau igen. Der er nu kun to uger til hun bliver seks måneder, så vi skal snart i gang - det bliver spændende:-).
    KH Dorthe

    SvarSlet
  3. Ja det er spændende med grøden, håber det hitter:) God fornøjelse, men både grød og nattesøvn:)

    SvarSlet