onsdag den 14. september 2011

Farveudfordring dag 3 - grøn

Tredje dagen i farveudfordringen er grøn. Det burde helt klart være den nemmeste dag for mig, da ejeren af vores fremlejede lejlighed åbenbart synes, at grøn er den mest fantastiske farve i verden. Godt nok er sofaerne ikke grønne, men det er næsten alt andet. Her tænker jeg på grønne lysestager, grønne vaser, grønne kopper, grønne puder, grønne vægge - dog kun dele af stuen heldigvis, grøn bagbeklædning på reolerne osv. Jeg har dog valgt ikke at tage billeder af de nævnte ting, da det bare slet ikke er min stil, og da det heller ikke er specielt pæn.
I dag er det rigtigt efterårsagtigt her i Holland, det blæser, og der er ikke længere lunt udenfor. Jeg har kun medbragt min Danefæ regnjakke og i dag savnede jeg min vinterjakke, da jeg gik tur med barnevognen. Heldigvis er der kun et par uger til, at vi skal på besøg hjemme i DK. Johanne skal nemlig til 5 måneders undersøgelse og tilhørende vaccination. Det er bare så vildt, at hun allerede snart er fem måneder gammel, hvad var det lige, jeg lavede, inden hun kom? Hun har lige opdaget sine fødder, men hun har stadig lidt svært ved selv at nå dem. Derfor bruger hun masser af tid på at holde fast i dem, når hun ligger på puslebordet. I går ville jeg have taget et billede af det, men desværre gik batteriet i kameraet dødt. Det må dokumenteres en anden dag.
Jeg har lige meldt mig til en gaveleg hos Linsens projekter, glæder mig så meget til at være med. Og jeg er så glad for, at hun vil sende gavelegen til Holland!

Oldemors hjemmestrikkede futter
Dagens legetøj
En af de medbragte bøger
Har ingen taske med til Holland udover det lækre net
Elkedlen i lejligheden er selvfølgelig grøn

1 kommentar: