onsdag den 13. april 2011

4 uger til termin, mere weekend og fantastisk give away

I dag er der fire uger til min terminsdato, 28 dage. Det er godt nok ikke længe, men jeg glæder mig bare helt vildt! Jeg har nu også været på barsel i 4 uger, som bare er gået rigtigt stærkt. Jeg har nået en del af det, jeg havde planlagt, men jeg har også brugt en del tid på sofaen sammen med en masse dejlige bøger og blade.
I går fik jeg dog leget med lidt stof sammen med symaskinen. Et par projekter skulle laves færdige, og selvom jeg er klart nybegynder i syningens kunst, så er jeg ganske godt tilfreds med resultatet. Jeg fik syet et sæt til lillepigen færdig og et sengesæt i babystørrelse.
lilla stof - hvad ellers....
Derudover legede jeg videre med et par bukser i min nuværende (læs: meget store) størrelse, men de driller lidt, da jeg gerne vil have dem under den store mave. Jeg må lege videre...
Søndag aften kørte kæresten og jeg til Rødhus for at gå en tur på stranden i solnedgang. Vejret havde været skønt hele dagen, men lige da solen skulle gå ned, var det blevet overskyet. Vi kunne ikke se solen, men det er vel tanken, der tæller. Vi tog dog lidt billeder for at mindes turen og min mave.

Denne skønne give away hos fruea må jeg bare vinde! Mette laver de skønneste grafiske billeder, og i hendes give away kan man vinde et helt personligt et af slagsen. Jeg krydser alle mine fingre og håber, at vores babypige kan blive foreviget, når hun kommer ud. Mette trækker en vinder den 1. maj.

3 kommentarer:

  1. Allerførst.. Sikke et sødt sæt tøj du har lavet.. Og flot stor mave du har der.. Tænk at det snart er slut med tung mave - uha..;0)
    Hvor må i bare glæde jer..
    Ja hun har en flot give away.. Jeg har sørme også meldt mig til.. Ha en dejlig forsat gravid dag..;0) Kh Iben

    SvarSlet
  2. Sikke en flot mave! Vildt at der kun er 4 uger til :-)

    SvarSlet
  3. Dejlige sytind, det er så hyggeligt at sidde og pusle med :) Det er pingo-vin stof er da så fint!
    Med 4 uger til termin kan prinsessen hurtigt melde sin ankomst. Jeg har altid født før termin. 4 dage første gang og 12 dage anden gang, så vi regnede med at skulle være klar ca. 14 dage før. Men Lille A kom 19 dage før - så vær beredt ;)

    SvarSlet